Sweet Love må gerne stå og pynte længe. Men den er også lavet til den dag, hvor du beslutter dig for, at nu skal den tændes.
Sojakernen brænder langsomt ned i midten, mens kronbladene omkring flammen bevarer Dahliaens fyldige form. Efterhånden kommer lyset til at gløde indefra, og de mange kronblade får et helt andet udtryk i skæret fra flammen.
Tænd den til en middag, når du har gæster, eller på en helt almindelig aften, der godt må være lidt hyggeligere.
Det er næsten synd at tænde den. Men den er skabt til det.